Sporten er unik på mere end ét plan. Derfor er der mange spørgsmål man som udøver ofte får stillet. Vi har listet nogle af de mest almindelige spørgsmål her.

Hvad skal man bruge af udstyr?

Læs vores guide om valg og køb af udstyr her.
Kravene til udstyr er

• finner
• hætte
• for mænd: Speedos i helt hvid og helt mørk (blå/sort)
• for kvinder: badedragt i helt hvid og en i helt ensfarvet mørk (blå/sort)
• snorkel
• maske

herudover er der nogle flere ting man med tiden anskaffer sig efterhånden som man bliver gladere for sporten.

 

Inden du spørger om det: Det en kæmpe fordel at være tidligere svømmer!

Ja, det er selvfølgelig en stor fordel! Hvis du er god til at svømme skal du slet ikke tænke på at du er i vand, da det er helt naturligt for dig. Det betyder at du kan koncentrere dig 100% om de instrukser du får som nybegynder, fordi du ikke skal tænke over hvordan du svømmer med finner, hvordan du kommer til bunden osv.

Desuden er det bare en fordel at kunne sætte tempo – som i al anden boldsport!
 
Hvad så hvis jeg vil til prøvetræning – skal jeg så selv have udstyr med?

Nej. Du kan låne alt udstyr indtil du bestemmer dig om du vil blive medlem. Dog skal du naturligvis have håndklæde med selv, og gerne badetøj hvis du selv har det. I vores klub har du 1 måned inden vi kræver du anskaffer dit eget udstyr.
 

Hvordan bliver jeg medlem af Amager Undervandsrugbyklub?

Se guide, vilkår, process og betingelser her.

 

Typisk drengesport – eller er det både for piger, drenge, kvinder og mænd?

Vi har både pigehold og mix hold i klubben. Dog træner holdene sammen, da der ikke er svømmehalstid til at vi kan træne hver for sig. I klubben har vi mange landsholdsspillere til både herre- og damelandsholdet – så sporten og klubben er absolut for begge køn!

 

Hvad koster det at begynde til, og gå til, undervandsrugby?

For Amager Undervandsrugby Klub kan du læse om kontingenttyper og medlemsskab her!

Du kan få et komplet sæt udstyr for ca. 1.000 DKK, ekslusiv badetøj. Derudover skal du søge om medlemsskab i den enkelte klub.

Hver forening (klub) har hver deres priser og kontingenttyper. Mange klubber der har undervandsrugby som aktivitet, er primært dykkerklub. Disse er typisk en del dyrere end dem der kun udbyder uv-rugby, da dykning, og det at holde en dykkerklub kørende, kræver flere midler.

Sammenlignet med andre sportsgrene er undervandsrugby billigt. Vi giver ca. 750 per sæson, med træning 2 gange per uge og derudover er der kampe, cups og andre arrangementer. Google prisen for fodbold, svømning, cykling (den er dyr!) hvis du ikke tror på uv-rugby er billigst!

 

Hvor køber man udstyr til undervandsrugby?

Læs vores guide om valg og køb af udstyr her.

Meget af det der skal købes findes i sportsbutikker og kan let findes på google. Dog er der flere dele af udstyret hvor der er særlige mærker og modeller der er særligt holdbare, og disse sælges i butikker der retter sig særligt mod sporten.

De fleste spillere i Danmark bruger Sportsbutikken.dk og derinde er en særlig rubrik til uv-rugby udstyr. Det betyder at udstyret holder til sporten!

 

Hvorfor har i de hætter på?

Hætterne har 3 funktioner. 1) Først og fremmest beskytter de spillerens ører, eller rettere trommehinde. Under vand er trykket højere jo dybere man svømmer, og selv små påvirkninger kan sprænge trommehinden. Ørebeskytteren på hætten sørger for det ikke sker. 2) Dernæst men også afgørende, skal hættens kulør følge holdets kulør så spillerne og dommerene kan se hvem der er på hvilket hold. 3) Til sidst, skal dommerne kunne identificere den enkelte spiller ved forseelser etc. Derfor skal der være nummer på alle hætter.

 

Hvordan spiller I bolden under vand og hvorfor bliver den i vandet?

Bolden er på størrelse med en håndbold og er lavet af plastic. Den har en helt jævn overflade og er fyldt op med en mættet saltvandsopløsning. Dette saltindhold gør, at den faktisk er tungere end det omkringflydende vand i svømmehallen og derfor synker den i bassinet. Af samme årsag kan man støde bolden, dog ikke kaste den. Man støder lidt ligesom en kuglestøder, men kan også lave kortere og mere finurlige afleveringer. Hertil burde tilføjes at bolden aldrig må komme fri af vandet, da boldens vægt i fri luft gør den farlig at kaste med.

 

Hvem er den typiske spiller?

Den typiske spiller er den der synes der er sjovt at spille. Som i mange andre sportsgrene er der folk i alle aldre og af begge køn der spiller undervandsrugby. Lange og store personer er ofte forsvarsspillere (som eks. i fodbold), mens de mindre ofte er angribere da de hurtigere kan vende rundt i vandet og jage (generobre) bolden. Igen, som i fodbold, står dem der viser talent for det på målet – høje som lave.

 

Er undervandsrugby en ekstremsport?

Svaret er nej. 
Sammenligner man undervandsrugby med eks. fodbold eller håndbold, så er der forholdsmæssigt næsten ingen skader. Den primære årsag er, at vi aldrig får rigtig meget fart på (i forhold til landsport), og at vi er vægtløse i vandet, så det er altså begrænset hvor meget vi kan tackle, falde, styrte etc. Der er dog dem der siger, at vi er ekstreme fordi de ikke bryder sig om at holde vejret… og få hovedet under vand. Hvis man kan lide vandsport & svømning, så kommer det dog helt naturligt.
Vi har ind i mellem nogle forstuvede led i fingrene, da det er en boldsport. Derudover er de typiske skader små sår, en øm albue, et slag ind i mellem forskellige steder på kroppen. Hvis dette kvalificerer sporten som ekstrem, så er det vel det. Til sidst må vi erkende at mange lister, magasiner, internet blogs m.v. placerer sporten højt på en ekstremsport liste uden de har prøvet den, men de har set billeder, og det er åbenbart ekstremt at holde vejret…